Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
ikke saa aabne vore Conti med gjensidig Obligo, dog
uden Agio og Provisjon?»
«Bravo, Vindt, det er sikkert første Gang at han har
gjort noget uden Provisjon — stakkels Fyr, jeg har
næsten ondt af ham.»
De sad længe og — diskutterede Forlovelsen, og
Holm blev lidt efter lidt i et straalende Humør, saa
Vindt var overbevist om, at Vennen ikke havde faaet
noget Hjertesaar.
«Du Holm, vil du gjøre mig en Tjeneste?» Vindt
beregnede nu, at Holm var i en særdeles oprømt
Stemning, og da han netop i et specielt Øiemed havde Brug
for et Par Tusinde Kroner, fandt han det fornuftigt at
benytte Anledningen.
«Nu, hvad gjælder det?»
«Vil du endossere en Vexelobligation paa 2000
Kroner?»
«Kjære Vindt, jeg vil nødig miste dig som Ven!»
«Miste mig som Ven?»
«Ja ser du, jeg har prøvet lidt af Glæden ved at
skrive paa; nu skal du faa et Par Exempler af mange:
Du husker han unge Lieberg? En meget elegant
Herremand med store Fordringer til Livet, men tynd i
Forgyldningen. Jeg skrev paa en Obligation for ham, og
vi var svært fine Venner. Ved første Fornyelse maatte
jeg i Ærbødighed minde ham om Obligationens
Tilværelse, men da blev han fornærmet, endskjønt jeg
tilbød ham at laane ham baade Renter og Afdrag.
Tilslut maatte jeg betale den, og tænkte: nu maa han vel
anse mig som en Hædersven! Resultatet er at han,
naar han møder mig paa Gaden, ikke hilser engang,
kun taus Foragt, Far!
End Skibsreder Printz da, han gik Konkurs, som du
erindrer, og snød mig for 16000 Kroner, alligevel
skrev jeg paa og hjalp ham til Akkord. En svinagtig
god Affære for ham, saa han Aaret efter var
formuende, hvilket han aldrig tidligere havde været. Han
holdt da et hei dundrende Kalas, hvor hele Byen var
buden undtagen — jeg!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
