- Project Runeberg -  Glade Borgere. Humoristiske skisser / I. Old Nick og hans venner. II. Borgerne i Strandvik. III. Byens fædre /
118

Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

dem kom William Holm og Frøken Rantzau synbarligen
noget generede ved at være Gjenstand for alles Blikke.

Holm, som ogsaa var i samme Følge, blev
slængende efter, da han selvfølgelig ikke kunde passere
Borgermesteren eller Mægler Vindt uden at vexle et
Par Replikker med dem.

Da Fru Rantzau var kommet til sin Plads paa en af
de øverste Bænke, stod hun og saa nedover efter Holm,
og vinkede smilende paa ham.

Hun betragtede Publikum nogle Øieblikke, og der
gik uvilkaarlig ligesom en Bifaldsmumlen over hele
Forsamlingen, thi hun tog sig straalende ud.

«Se at pakke dig op paa Udstillingsmontren, gamle
Drøvtygger,» sagde Vindt, han gav Holm et
venskabeligt Dunk i Ryggen. Holm gik opover og nikkede
gemytligt til Alverden.

«Det var da et pragtfuldt Fruentimmer, den Fru
Rantzau,» hviskede Borgermesteren til Vindt, der
svarede:

«Jeg frygter Danaerne, selv naar de bringer Gaver,
som vi Grækere siger; det er imidlertid udlagt paa
godt Norsk: Mor Pedersens Vørterkager er deilige

at skue, men bevare mig for at skulle fordøie dem!»
* *

*



Det blev stille i Salen, da de første Toner
strømmede udover. Alle fulgte Veslehans’s Bevægelser, og
det saa ud som om man var bange for at «han skulde
komme ud af det». Øiensynlig var alle ængstelige for,
at Byens Ære ikke skulde ske Fyldest, det var jo en
af vor« egne» det gjaldt!

Men den lille Skikkelsen ved Pianoet sad tryg og
rolig, han var i en anden Verden, hvor han følte sig
hjemme. Han mærkede ikke alle de stikkende Øine
og lyttende Øren — for hans indre Blik skimtedes kun
den stjernebesaaede blaa Himmel, som han syntes
hvælvede sig over ham.

Tonehavet steg og sank, snart vildt og jagende som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:53:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gladeborge/1919/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free