Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Nordosten, naar den om Høstkvælden feier over
Skjærene, strax efter mildt som Solgangsvind en
Sommerdag –-.
Øinene tindrede af Begeistring, Hjerterne bankede
af Stolthed. Alle som var tilstede, syntes de havde
Part i hans Lykke, havde Del i hans Geni.
Bifaldet lød enstemmigt og varmt.
«Bravo, Hans!» kom en dyb Stemme fra Galleriet.
Alle vendte sig for at se hvem det var. Jo, Bramsen;
han strakte begge Hænderne ud og klappede saa det
smeldte, som om han skulde brugt to Banketrær!
Amanda sad rød og forlegen, og rykkede ham i
Skulderen for at faa ham til at holde op. Herover
blev han ærgerlig og sagde høit: «Lad være mig,» og
fortsatte ihærdigt at klappe.
Blandt de mange Extranummere var ogsaa en
Variation over Folkeviser, som den fine Kritik nok
syntes var malplaceret, men én havde ikke den Opfatning,
cg det var Amanda.
Da «Den lille Fiskerpige» svang sig op til hende i
sagte, gyngende Bevægelse, blev hun saa
overstrømmende lykkelig, at hun efterpaa klappede ligesaa
ivrigt som Bramsen.
* *
• #
«Du Fatter! Ved du hvad jeg har lært paa denne
Koncerten?» spurgte William, da de vandrede
hjemover om Aftenen.
«Naa da, Gutten min?»
«Jo, at Geniet er som det rene Guid; har ikke
Naturen nedlagt det, saa neimen om det nytter at forsøge
paa at gjøre det efter.»
«Rigtig, min Søn, normale Mennesker finder heller
ikke paa slig Galskab, det er bare at fuske Vorherre i
Næringen, og det gaar ikke — ikke sandt, Bankchef?»
«Hvad behager?» svarede Bankchefen, han og Fru
Rantzau gik Arm i Arm, og befandt sig tilsyneladende
i en anden Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
