Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
mine,» og hun sprang bestandig, altid villig og altid
lige blid.
Imellem kunde han ærte hende ved at komme
med nogle for hende aldeles uforstaaelige Spørgsmaal,
som f. Eks.: «Du Bine, hvad er nu egentlig din
Opfatning af den realistiske Digtning i Nutiden?» Bine
satte de store blaa Øine forundret paa ham, men
sagde intet. Hun var af middels Høide, stor krum
Næse og lyst Haar. Vakker var hun ikke, men et
godt Smil gjorde Ansigtet tiltalende.
«Det er fortvilet,» sagde Fru Hvidt, «jeg kan ikke
faa Bine afvænt med stadig at være nede hos Paula,
Styrmand Hansens Kone; bare jeg tager Øinene fra
hende, saa stryger hun did.»
Bine og Paula var intime Veninder, de var voksede
op sammen, og Paula, der var et fermt Menneske,
paa-stod, at Byfogdens ikke skjønte, hvilken Perle af en
Datter de havde.
Et Par Gange om Vinteren havde Byfogdens
Soiréer, hvor alt hvad der fandtes af Intelligens i
Strandvik samledes. Bine sad da i en Krog og hørte
opmerksomt efter, baade naar de deklamerede og
sang.
For hende var det jo som oftest hebraisk
altsammen, og hun vovede sig aldrig til at komme med
nogen Bemerkning, «siden den Gang hun havde spurgt,
om det, de læste, ei var «Hærmændene paa Helgoland.»
Hun blev da taget i Skole af Broderen, der sagde, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
