Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
hylde, en heklet Serviet eller lignende, som hun gav
til Huset.
Paulas lille Gut, en liden buttet Fyr med gult
Haar og Smilehuller i Kinderne, var Bines Øiesten.
Hun frydede sig næsten mere over Gutten end
Moderen, og hver Dag, naar hun kom derned, saa
havde hun «noget rart» med i Lommen til ham.
I de sene Aftentimer sad hun og strikkede til
Paulas Gut og smilte i Tankerne over, hvor
straalende han vilde blive, naar «Tante» kom med de
smaa røde og hvide Strømper.
Naar hun havde faaet Gutten hen til sig, saa
kunde hun synge og juble slig, at Paula blev rent
forundret; thi hun havde aldrig tænkt sig, at Frøkenen
kunde være saa overgiven, hun der var saa stille og
rar hjemme.
Da Gutten begyndte at forstaa Eventyr, sad Bine
og fortalte om «Askeladden, stakkar, som maatte sidde
i Skorstenen og rode, men som siden kom til Ære og
Velstand,» saa livagtigt, at baade Paula og Gutten sad
med aabne Munde og store spørgende Øine.
«Nei, hvor De er flink, Frøken,» sagde Paula.
«Tælle mere, Tante,» plaprede Gutten og tog
hende om Halsen.
Bine havde aldrig faaet Ros, saa dette var noget
uvant og uventet. Hun anstrengte sig til det yderste
for at finde paa nye Eventyr; thi Gutten raabte stadig
«Tælle mere, Tante!» Hun havde jo ikke stort Lager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
