Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
at tage af, saa hun maatte passe godt paa og ikke
ødsle med de faa, hun kunde.
Hjemme hos Byfogdens lod de nu Bine gaa sine
egne Veie, som hun selv fandt for godt, det var jo
saa alligevel haabløst at faa nogen Skik paa hende.
Forøvrigt gjorde hun fuld Nytte for sig i Huset, saa
man ei kunde bebreide hende noget i den Retning.
I Selskab var hun næsten aldrig, delvis blev
hun ikke buden, og delvis foretrak hun at blive
hjemme.
Hun havde sin egen lille Kreds, hvor hun
færdedes, og hvor hun følte sig mest hjemme: enten hos
Paula eller borte paa Enkehuset, hvor gamle Fru
Norby og Mor Evensen boede. At gaa didop og have
med «lidt Godt» til dem, hørte ogsaa med til Bines
Adspredelser; thi de Gamle kunde fortælle saa mange
underlige Historier fra den Tid, da de var unge.
Det var om Sorg og om Glæde de fortalte, om
Kjærlighed, som bragte Lykke, og Kjærlighed, der
bragte Fortvilelse.
At saameget rart kan være hændt her i denne
lille Byen, hvor det ikke har været flere Mennesker!
Men baade Fru Norby og Mor Evensen var over 80
Aar, og der kan jo forefalde mange underlige Ting
paa den Tid.
Rent rørende var det ogsaa, naar Mor Evensen
begyndte at fortælle om «han Fredrik». Det blev da
saa stilt i Stuen borte paa Enkehuset; man hørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
