Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Da Bine kom ind, smilte Arne mod hende.
Ansigtet var blegt og Øinene matte.
«Jeg tror, han klarer det,» sagde Doktoren.
«Aa jøs, hvor daarlig han var i Nat, da Frøkna
var her,» sutrede Mor Henriksen.
«Ja, næst Vorherre, tror jeg, at han kan takke
Dem, Frøken Hvidt, hvis han faar Lov at leve,» sagde
gamle Doktor Knap og rakte hende Haanden.
«Det er ingenting, det jeg har gjort — nei —,»
stammede Bine.
«Jeg skal hilse dig fra Barna dine, Arne, de er
hjemme hos os.»
«Aa Gud velsigne Dere —.»
«Naar du bliver bedre, saa kommer de tilbage
igjen.»
Han saa hele Tiden paa hende med et mat Smil,
og fulgte hende med Øinene til Døren.
Det var friskt Veir idag, sikkert 12 Graders Kulde
med blaa klar Luft og glitrende Solskin.
Nei, saa vakkert som Strandvik laa dernede; de
hvidmalede Husene og hele Fjorden udover med
speilblank Is. Alle Træerne var i Høitidspuds med store
Rimperler og Diamanter, der blinkede i Solen,
Nei, se gamle «Eva Mina» og «Cupido» og
«Birkebeineren», akkurat som de skulde være
forsølvede. Master og Rig blinker og skinner hvidt i
Sollyset.
Hun stod længe paa Trappen til Arnes Hus og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
