Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
«Bine, kjære dig, ligger du ikke og sover — men
hvad er dette?»
Fru Hvidt gik bort og saa paa den Lille i
Sofaen.
«Du bløder jo, Barn,» Byfogden tog hendes Haand.
«Jeg gik op til Arne Færgemand med Mad
igaar-aftes; men saa var han saa daarlig, at jeg blev nødt
til at være der til nu, og da Børnene ingen havde til
at hjælpe sig, saa tog jeg dem med hjem — de kan
ligge paa mit Værelse,» lagde hun til raskt, ligesom
om hun var bange for, at de skulde gjøre nogen
Indvending mod at have dem i Huset.
Byfogden klappede Bine paa Hovedet, han blev
saa stille og alvorlig.
Fru Hvidt fik det med en Gang saa travelt, hun
vilde absolut koge Bygsuppe til de Smaa og skulde
selv ordne med Sengeplads til dem.
Løitnanten stod forbauset i Døren til Spisestuen
og drak Selters, han vidste øiensynlig ikke, hvorledes
han skulde opfatte Situationen. Tilslut gik han bort
til den største af Børnene, tog hende paa Fanget og
begyndte at snakke for hende.
Bine syntes ikke, at hun kjendte nogen af dem
igjen; thi aldrig havde de mødt hende slig som nu.
Baade Far og Mor vidste ikke, hvad godt de skulde
gjøre hende.
Dagen efter gik hun op for at se til Arne.
Doktoren var der og sad borte ved Sengen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
