Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
den i Lods Iversens Snekke. Hun sad agter og greiede
baade Ror og Skjøder. Evensen sad paa Midttoften
og saa op til hende med store, beundrende Øine, dog
begyndte han at blive lidt forknyt ved, at Snekken
lagde sig saa over, thi det var frisk Bris.
Naar Vindbygerne kom og tog rigtigt i, saa
jublede hun høit: «Hurra, nu gaar det galant!»
Evensen fandt, at det ikke var Spor af galant,
men ønskede sig bare godt og vel iland igjen, hvorfor
han slog paa, at det kanske var ligesaa godt at vende?
«Vende nu? Nei da. Vi skal helt ud til
Silde-skjær for at faa huske paa os lidt. De kan vel svømme,
Evensen?» lagde hun ertende til.
Desværre, Evensen maatte indrømme, at han ei
kunde svømme, og da han saa udover mod Sildeskjær,
syntes han det var svært langt derud.
Slig umanerlig Skvæt som det ogsaa var, akkurat
der, hvor han skulde sidde, han var nu snart som en
ikke opvrid Vaskeklud.
Nei, dette var farligt til Lysttur, og han sukkede
i sit stille Sind, at aldrig skulde Kjærligheden faa
narret ham mere ud paa de vaade Veie.
Da hun ogsaa begyndte at lægge ud
«Dorgesnø-rer» for om muligt at trække op en Makrel, da blev
han rent betænkelig, thi han syntes, hun havde nok
at klare før, om hun ikke ogsaa skulde have disse
Fiskesnørene ude, hvis de idetheletaget skulde komme
fra det med Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
