Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
blev aftalt, at hun skulde underrette ham en Dag,
naar Veiret var rigtig passende.
Evensen slog paa, at han gjerne vilde lære
hendes Fader at kjende, og at han agtede sig paa Visit
førstkommende Søndag.
«Nei, det kan De gjerne spare Dem, for Far bryr
sig ikke om Visitter, han er af den gamle
Skipperskole, ser De.»
Evensen laa hele Natten og drømte om Asta. Om
Dagen havde han det travelt med et Digt til
«Nordens freidige Kvinde.» Han var saa optaget hermed,
at han glemte at gjøre Kunster for Husjomfruen til
Konsul Janson, hvorfor denne følte sig i høi Grad
tilsidesat.
Asta forstod straks, at hun i Evensen havde en
Tilbeder, men det var saa langt fra, at hendes Hjerte
følte sig afficeret deraf, at hun tvertimod syntes, han
var omtrent det modsatte af det Ideal, hun tænkte sig
at faa til Mand. Spæd, pertentlig og nærsynt, bare
den Lorgnetten var kjedelig.
Hun vilde have en «sterk» Mand, en af de, som
færdes ude, solbrændte og veirbidte, en Sjømand
maatte det være, ikke en Krambodrotte som Evensen,
nei Tak!
Imidlertid, lidt Moro maa man jo have, og
Evensen er der altid noget Tidsfordriv med, saa naar han
havde Lyst til at kurtisere hende, saa var der intet
iveien fra hendes Side. En Dag var de ude paa Fjor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
