- Project Runeberg -  Den grønlandske Missions og Kirkes Historie /
6

(1921) [MARC] Author: Hother Ostermann - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Land og Folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

første Aarhundreder af vor Tidsregning var Grønland
rimeligvis ubeboet. Men kort før Aar 1000 blev det som
bekendt befolket ved Indvandring fra Island. Dette skete
nærmest ved en Tilfældighed, idet Landets Opdager,
Erik den røde, som først for Drab havde maattet
udvandre fra sin Fødestavn, Jæderen i Norge, til Island, nu
ogsaa i Aaret 982 blev landsforvist derfra i 3 Aar af
samme Grund som tidligere. Han udvandrede da mod Vest,
fandt nyt Land — Egnen omkring Julianehaab —,
syntes godt om Landet og døbte det Grønland, vel nok paa
Grund af den Frodighed, han der mødte, men vist endnu
mere som Reklame, for ved sin Tilbagekomst efter
Landflygtigheden at faa Folk med sig dertil. Det lykkedes
ogsaa, og efterhaanden befolkedes hele Julianehaabsegnen
og senere Godthaabs store Fjordkompleks — Øster- og
Vesterbygden — med Indvandrere, væsentligst via Island.

Gennem Eriks Søn Leif den lykkelige — der
som bekendt opdagede Amerika 500 Aar før Columbus
kom Kristendommen til Landet, hvor der omsider
ogsaa oprettedes et Bispedømme 1125. Og nu levede der flere
Aarhundreder igennem i Sydgrønland et kristent Folk,
hvis væsentligste Næringsvej var Kvægavl, suppleret med
Fiskeri og Jagt paa Sæler, Rensdyr og Bjørne. Dog kunde
Bygderne ikke bestaa uden Tilførsel fra Moderlandet, og
dette Forhold blev omsider skæbnesvangert for dem, idet
Forbindelsen efterhaanden blev sjældnere og sjældnere.
Endelig skal i Slutningen af 15. Aarhundrede de sidste
Sømænd, som kendte Vejen til Grønland, være bleven
myrdede i Bergen af Hanseaterne, fordi de ikke vilde
sælge Landets Produkter til dem.

Men paa dette Tidspunkt eksisterede kun Østerbygden.
Vesterbygden var bleven affolket 1379. Allerede længe
forinden var Nordboerne i Grønland stødt sammen med
en anden Folkestamme, som de kaldte Skrælingerne[1].
Dette har utvivlsomt været Eskimoer, som fra det polare
Amerika over Smithsund har udbredt sig til det nordligste


[1] Rimeligvis er Grønlændernes Nationalbenævnelse »kalàlek«
ikke andet end den eskimoiske Udtale af Ordet »Skræling«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 18 00:42:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/glmihist/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free