Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Land og Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
nogle mente, at han var saa stor ,som en Bjørn, andre
derimod, at han ikke var større end en Lillefinger.
Nogle ansaa ham for udødelig, medens andre mente, at
han var saa skrøbelig, at selv en Vind kunde dræbe
ham. Derfor „maae man under de magiske Fdrretnin-
ger ey lade en F. . .
.
s gaae“, siger Gl ahn, eller, som
lians Egeide udtrykker sig, „slippe en løs Bag til“.
En anden —
muligvis med Törn årssuk sideordnet
—
Guddom kendte de ogsaa. Det var en gammel og saane
hæslig kvindelig Person, som holdt til dybt i Jordens
Skød eller under Havet, og som de kaldte Ar n a k’ u a g sh
såk 1
2
,
.»: den gamle Kvinde. Hun stod for dem nær-
mest siom Kilden til alt materielt Velvære, idet hun her-
skede over Havdyrene, som hun efter Behag kunde slippe
løs til Menneskenes Bedste, eller holde tilbage til de-
res Skade.
Endvidere tænkte Grønlænderne sig —
som alle Na-
Lurfolk —
hele Naturen, Stenene, Søerne, Elvene, Strand-
bredderne, Havet, Luften, Lyset, Mørket osv. befolket
med Væsener, som for det meste ikke var Menneskene
gode, og som de levede i bestandig Rædsel for.
Sjæl og Udødelighed troede Grønlænderne paa, men
ogsaa her var deres Begreber meget løse og uklare. Et
Menneske kunde f. Eks. miste sin Sjæl i levende Live,
men ved Troldmændenes Hjælp forsynes med en ny. Un-
«lertiden synes det, som om man mente, at Sjælen blev
i eller ved Legemet kortere eller længere Tid efter Dø-
den; den kunde da gaa igen. Ellers kom de døde, maa-
ske deres Sjæle alene eller muligvis i en ny Legemlighed,
kort efter Døden eller i alt Fald efter Begravelsen til
„deres Sted“, •): enten til Under- eller Oververdenen. Af
disse ansaas —
naturligt tor et Folk, der lever af Havet
—
Underverdenen for atlraaværdigst, rig paa Varme og
Næring som det lykkeligste Jordeliv, naar der er stadig
og stor Fangst. Herhen kom bl. a. forulykkede Kajak-
fangere, og maaslke ellers de „gode“. I Oververdenen
1
Det bemærkes, at k’ er en Guttural, som udtales nærmest
som rkr.
2 Denne Forestilling har jeg selv truffet en enkelt Gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
