Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hans Egedes Missionsgerning (1723—36)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
tede de fra Hus til Hus eller Telt til Ttelt og „læste for
dem“, o: foreviste de omtalte Billeder og knyttede dertil
den affattede Forklaring. Saaledes bar Egede sig ogsaa
ad paa de ovenomtalte længere Rejser. Efterhaanden som
Grønlænderne opfattede det, svarede de saa paa de til-
føjede Spørgsmaal.
Det er umuligt andet end at beundre den Energi,,
hvormed denne Missionering dreves. Utallige er de be-
sværlige Rejser, enten tilfods over Land i dyb Sne og ofte
Uvejr og stadig Kulde, eller tilsøs i aabne Bande i al
Slags Vejr, soan Missionen og da især dens første Pe-
rioder har at opvise; og saa godt som
ingen Aarstid und-
lodes de. Forlis, Stranding paa ubeboede Øer og anden
Livsfare oplevedes adskillige Gange. Opholdet i Grønlæn-
dernes Sommertelte kunde være ubehageligt nok paa Grund
af den Urenlighed, Blod og Snavs, som var i og omkring
dem. Men dette var for intet at regne mod Opholdet i
Vinterhusene, hvor indtil et halvt Hundrede eller endog
flere næsten nøgne Mennesker, 10—20 Spæklamper, over
hvilke der hang vaade Skindklæder til Tørring, Urinhaljer
og halvraadne Madrester frembragte en Atmosfære, som
ikke paa nogen Maade lader sig beskrive, som endog vi,
der kender til noget af det samme i Nutidens Grønland,
især fra afsides Bopladser, knap nok kan ane, men som
adskillige Gange fik Missionærerne til al „vomere“. Der
hører til at udholde et saadant Liv en Selvfornægtelse,
som søger sin Lige, og som ikke blot Eg ederne, men
de allerfleste af de gamle Grønlandsmissionærer har haft
langt mere af, end en senere Tid har villet tillægge dem.
Den bedste og den stadigste Undervisning fik na-
turligvis de Grønlændere, som boede i Godthaabsegnen,
og da især de, som boede flere Vintre ved eller i Nær-
heden af Kolonien. De modtog den meget gerne og stræbte
for de flestes Vedkommende ogsaa efter at tilegne sig
den. Modstand mødte Missionen ikke meget af, især ikke
i de første Aar, og næsten altid kun fra angåkut og disses
-
ret faa —
trofaste Tilhængere, for det meste de gamle.
Det varede naturligvis ikke længe, før angåkut forstod,
at her var noget, som truede nedarvet Sæd og Skik mod
■■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
