Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hans Egedes Missionsgerning (1723—36)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3*
35
Major Paars skulde være Guvernør, og et Fort skulde
oprettes med en Garnison, hvor Kaptajn Landorph
skulde være Komm andør. Der udsendtes ogsaa Heste, hvor-
mied Guvernøren skulde udføre en Ekspedition over Ind-
landsisen til Østerbygden, „hvilket sidste dog var gandske
impractieable“; de fleste af Hestene døde forøvrigt paa
Overrejsen, og Resten omkom af Sult og Kulde i Løbet
af kort Tid. Til Landets „Population“ udsendtes —
for-
uden Soldaterne, hvoraf adskillige havde Koner med —
10 Stokhusslaver, som forinden Afrejsen „bleve copulerede
ved Lodkastning med 10 Qvinder af Børnehuuset“. Til
Hjælp i Missionen udsendtes to nye Missionærer, 01 e
Lange
1
og Henr. Miltzow2 . Men dette var ogsaa det
det eneste, der foretoges til Missionens Bedste; ellers
sattes dennes Tarv som sædvanlig i anden Række, saa-
ledes var der ikke Tale om at realisere Tanken om Kirker,
Bedehuse og Nationalkateketer. Derimod skulde Forslaget
om Landbrugskolonister have været realiseret, og 1730
sendtes der Tømmer til Huse for 10 islandske Familier,
som skulde genoprette „de øde Pladser, hvor vore gamle
Norske skulde have boed“ —
men videre kom Sagen ikke.
Til Held for Grønland fik de fleste af disse Anstalter
en krank Skæbne. I Løbet af Sommeren 1728 flyttede Ko-
lonien „Haabet“ et Stykke ind i Fjorden til Godthaabs
nuværende Plads. Ege de blev dog boende ved det gamle
Sted til Oktober. Der opkom meget snart Utilfredshed,
indbyrdes Kævl og Strid i den sammenbragte Pøbelhob,
hvoraf de nye „Kolonister“ væsentligst bestod, Uroen øgedes
stadig og blev tilsidst næsten Mytteri, og alle Ubehagelig-
hederne gik ud over E g e d e, som endog truedes paa
Livet som den formentlige „Hoved-Aarsag“ til, at de var
kommen til Landet. Hvert Øjeblik maatte „Raadet“ samles
for at holde Forhør, og de overordnede maatte „forsyne
vores Logemente med Gevæhr“ og skiftes til at holde
Vagt, „thi man kunde herefter ikke troe Soldaterne til
noget godt“. Det vilde sikkert ogsaa være gaaet galt, hvis
ikke Skørbug havde angrebet de fleste. Der døde ialt i
1
F. 1703, v 1766 som fhv. Sognepræst i Urskog.
2 F. 1699, f 1766 som Sognepræst i Kragerø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
