Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hans Egedes Missionsgerning (1723—36)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
at have- været alvorlig grebne; om en Dreng og en Pige,
der døbtes 3. Marts 1730, hedder det, at de „under Daa-
bens Forretning udviiste stor Andagt, besynderlig Drengen,
som ved mange Taarer gav sin Boedfærdighed bildende“.
Sin da brugte „Maade og Methode“ skildrer Ege de
saaledes: „Som jeg var en Nat udi et hvert Iiuus, saa
tog jeg tørst Børnene for mig, og catechiserede med dem,
derefter ogsaa de Gamle og Voksne. Samme Underviis-
ning repeterede jeg igicn om Morgenen, førend jeg reisede
derfra til et andet Huns“.
1729 genoprettedes Nepisene som Koloni. Under
dens første Bestaaen 1724—25 havde Alb. Top virket
der; nu blev Ole Lange Missionær ved den nye Koloni,
hvor han fik saa god Indgang hos Grønlænderne, at han
1730 maatte have H. Miltzow til Hjælp. Ege de kla-
rede sig da med sin Søn Niels og sin indfødte Medhjæl-
per. Ved Nepisene døbtes 1731 to voksne Mænd og en
Yngling, som alle befandtes „vel grundede“ i „den eønfol-
dige Catechismi Lærdom“ og modtog Daaben „med Graad
og Glæde“. En af disse rejste senere „hemmelig“ bort til
Diskobugt, hvor han dog forkyndte Evangeliet overalt,
hvor han kom; han havde —
i Modsætning til de fleste
Grønlændere —
„stor Dristighed til at sige sine Lands-
Mænd, hvad han syntes, der ikke var anstændigt hos dem.“
Under et Besøg paa Nepisene i Maj 1731 hørte Ege de
gennem Hollænderne om Frederik IV’s Død, som skulde
blive saa skæbnesvanger for Kolonisations- og Missions-
værket. Medens lian endnu opholdt sig her, kom der i Juni
Skib med Ordre til Koloniens Ophævelse —
„en saare be-
drøvelig Tidende, og gik mig saa højt Ul liierte, som ikke
nogen Ting i Verden, anseende ald anvendte Fliid og Møje,
paa de arme vankundige Menneskers Oplysning, at være
spildt og forgiæves“. Da han kom tilbage til sit Hjem,
viste deL sig —
mod hans Forventning —, at hans Hustru
var lige saa fortvivlet som han ved Tanken om at maatte
forlade Landet. Grønlænderne blev ved Efterretningen ude
af sig selv af Bedrøvelse over Udsigten til at miste Ege de
og tilkendegav paa rørende Maade, hvor meget de holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
