Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hans Egedes Missionsgerning (1723—36)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
at det højeste, man kan sige om Hans Ege de, er, at
han „har givet Anledning lil“ at „stifte noget Godt“ i
Grønland.
Det er
rigtigt nok, at det statistisk set ikke var store-
Resultater, Egede kunde pege paa, da han forlod Grøn-
land. 1743 kendes kun 18 som døbt af ham, alle som
Børn. Selv med Koppeepidemiens Ødelæggelse in mente
er dette meget lidt.
Grundene hertil er flere. Missionens nøje Fd’rbindel-
se med Handelen maa sikkert bære sin Del af Skylden.
Skønt der ikke findes mange Spor af, at Ege d es ener-
giske Arbejde for Handelen har hæmmet hans Virksom-
hed som Missionær, maatte i hvert Fald den Forargelse,
som de ogsaa ham undergivne Slaver og Soldater gav,
i nogen Maade gøre det.
Det samme gælder hans Ukyndighed i Sproget.
Egede lærte aldrig Grønlandsk anderledes, end at det
faldt ham meget svært at udtrykke sig deri. Dertil var
han for gammel. Adskillige aand elige Begreber maatte han
ligefrem bruge danske Ord for. Heraf flød mange Mis-
forstaaelser, som beredte baade ham selv og hans Efter-
følgere Vanskeligheder.
Ligeledes er det muligt —
som Rink, Fenger o.
a. mener —, at hans Strenghed mod angåkut og hvem
der ellers „modsatte sig“ Evangeliet, samt det, at han
i Begyndelsen en enkelt Gang fandt sig i at anses for
angakok’ (paa Sydrejsen 1723) eller paa indtrængende An-
modning indlod s’ig paa at blæse paa isyge, kan have virket
hæmmende, skønt der ikke foreligger noget derom.
Men de dybeste Aarsager laa uden Tvivl hos Folket
selv. Naar Fenger mener, at man kan tale om en „For-
beredelse for Evangeliet“ den Gang, idet „Kraften i deres
Naturreligion var opbrugt“, „den offentlige Moral var be-
gyndt at slappest, og Sædeligheden var i Forfald“ —
saa
beror dette uden al Tvivl paa en fuldstændig Misfor-
staaelse. Forholdene ved Angmagssalik og Kap York 200
Aar senere synes bestemt at modbevise det; de er i re-
ligiøs øg sædelig Henseende de samme, som da Hans
Egede kom til Landet. Udover det, der ligger i alminde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
