Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Missionen i Nordgrønland (1734—65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
sig helt anderledes. Ganske vist blev der i Begyndeb
sen intet udrettet, fordi den første Missionær, Andreas
Bi ng, ikke kunde Sproget og 1735 maatte forlade Stedet
og rejse til Godthaab, da den nye Koloni truedes af Pro-
viantmangel ved Skibets Lange Udeblivelse. Men da P o u 1
E g e d e, der straks efter Christianshaabs Anlæggelse var
rejst ned til sine Fbrældre, i 1736 kom tilbage, kom der
snart Liv i Missionen. Rygtet om, hvor elsket han var
ved Godthaab, og at han talte som len indfødt, var løbet
forud for ham, og da han kom, blev der straks Tilstrøm-
ning til ham, og Grønlænderne lovede ham, at „hans Gulv
ikke skulde blive frie for deres Fødder“. De holdt godt
nok deres Ord, og en bedre Lejlighed for en Missionær
til at bringe Evangeliet ud kan vel vanskelig tænkes.
Den blev logsaa energisk benyttet, men ikke den alene. I
de fire Aar, han endnu blev i Landet, rejste Poul Egede
næsten uafbrudt omkring i hele Diskobugt og kom i
Forbindelse med saa godt som hele Befolkningen, besøgte
dem i deres Huse og Telte, samtalede længe og indgaa-
ende med alle, disputerede med angåkut, afslørede deres
Bedragerier og bekæmpede deres Indflydelse, og benyt-
lede enhver Lejlighed til at hane Vejen for Evangeliet.
Modstand mærkede han saa godt som intet til. At den
var der i det skjulte, er vist nok, det fremgaar bl. a. af,
at der adskillige Gange afholdtes „Assembleer“ i Nærlæ-
den af Kolonien, hvor Grønlænderne fra fjarmere Pladser
skarevis kom dragende for at „synge dem paa“, fordi de
paa Grund af Poul Egedes „forskrekkelig Tale“ havde
bortkastet deres Amuletter, og af, at han undertiden ad-
varedes mod at rejse hid eller did, fordi derværende
angåkut havde Ondt i Sinde mod ham. Men naar han
saa kom til de paagældende, var der aldrig noget i Vejen,
tværtimod modtoges han med —
i alt Fald tilsyneladende
—
Ærbødighed og Glæde af selve Personerne, som med
stor Villighed hørte paa og lod sig sige af ham. Kun en
eneste Gang mødte han bevidst Modstand eller rettere
Modsigelse, idet en Mand afbrød ham i en Udvikling af
formanende Indhold og sagde: „Naar skal Himmel og
Jord forgaa? Der er længe nok talt derom; men de staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
