Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Missionen i Nordgrønland (1734—65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Amuletter og Tryllemidler, og liere og flere kom ogi he-
gærede D a a 1>su nd ervi s n irug med ubestridelige Tegn paa,
at deres Hjærter var alvorlig grebne. De skyede end ikke
at gaa den 30—40 km. lange Vej ül Christianshaab. Poul
Ege de na aede ogsaa inden sin Afrejse at døbe nogle
■derfra, deriblandt to voksne Piger, som efter eget Ønske
opkaldtes efter hans Søstre Kirstine og Pernille.
Ved deres varme og nidkære Vidnesbyrd tog Bevægelsen
yderligere Fart og bredte sig ogsaa til Nordsiden af Fjor-
den. De vakte viste stor Iver. Skønt udøbte holdt de,
naar Missionær eller Kateket ikke vaj’ hos dem, Selv
Morgen- og Aftenbøn i et af de største Huse. De tog det
meget alvorligt med Kristendommen. Lidt for alvorligt
efter Poul Egedes Mening, hvorfor han underLiden slog
dem koldt Vand i Blodet. En ung Mand, der mente, at
Frelseren ikke vilde synes om, at han giftede sig, fik
alvorlig Irettesættelse. Til de vakte ved Isfjorden, som
ikke vilde deltage i de gamle nationale Forlystelser, men
under saadanne samlede sig for sig selv og sørgede og
græd over deres Landsmænds „Vildfarelser“, sagde han,
at han forargedes mere over de vaktes haarde Tale end
over Hedningernes Skikke; de samme Mennesker kunde
maaske engang komme til at prise Herren med de ud-
valgtes Sang. Dette er jo rigtigt nok. Men det er dog
et Spørgsmaal, om han handlede klogt ved i saa høj
Grad at stræbe efter at nedslaa denne Nidkærhed hos de
vakte. Det er ikke umuligt, at derved gik mere af den
første Varme ,
tabt, end han selv kunde ønske. Grønlæn-
derne er store Stemningsmennesker, ikke mindst i deres
Trosforhold, og der har altid været større Fare for, at
de skulde udstrække Begrebet Adiaphora alt for vidt
—
saa vidt endog, at der blev saare lidt Kristenliv til-
bage —
end det modsatte. Det maa ogsaa tages med i
Betragtningen, at de hedenske Grønlænderes Ægteskabs-
forhold var meget løse og saadan, at de nok kunde skræm-
me en
ung, der blev vakt til levende Tro og alvorlig
Stræben efter at leve efter Guds Vilje. Og at alle specielt
hedenske Skikke, hvormed der var forbunden Trolddoms-
kunster og lignende, maatte opgives af de kristne, er dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
