Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Missionen i Nordgrønland (1734—65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
søn af Missionær Bin g) maatte ofre en stor Del af sin
Tid og Virksomhed paa Befolkningen her. Derfor fore-
slog Hans Ege de Oprettelsen af en „Vinter-Loge“ med
fastboende Missionær. Se wer in maatte ogsaa omsider
love det 1745, men desuagtet blev det ikke iværksat i
hans Tid. 1747 kom Niels Brønlund Bloch, Hans
E gie de s Søstersøn, til Diskobugt som Missionær med
Ordre til snarest at gaa til Jakobshavn, men da der intet
var gjort for at skaffe ham Bolig, maatte han, bo ved Chri-
stianshaab. Hans E g e d e s Brodersøn Peder E g e d e,
som 1749 udtrykkelig var udnævnt til Missionær i Jakobs-
havn, maatte ligeledes tage Bolig i Christianshaab.
Herfra besøgte de flittigt Jakobshavn, opholdt sig
der —
som oftest i grønlandsk Hus ude ved Fjor-
den —
undertiden 3—4 Maanedør i Træk, under-
viste Kalekumenerne og forkyndte Evangeliet i saa
vid Omkreds som muligt. Fætrene1
var nidkære og utræt-
lelige Missionærer, begge stærkt paavirkede af Hernhu-
terne, og tillige dygtige i Sproget og udstyrede med Ege-
dernes Evne til at gøre sig afholdt af Grønlænderne.
Deres Arbejde havde da ogsaa en fornyet Vækkelse til
Følge, og denne Gang var der ikke som før nogen „Alders-
grænse“, om man saa kan sige. Allerede i Begyndelsen
af 1749 var der „en stoer Mængde Cathech’umeni, som be-
stioød af Gamle og Unge“, og „Ordet viiste sig at være
ret levende og kraftigt.“ Nu var det især blandt Befolk-
ningen syd for Isfjorden, at det brændte stærkest, og hvor
der derfor var mest at gøre for Missionærerne. PIvilke
Farer der kunde være forbunden med disses Omflakker-
liv, viste sig 1749 i November Maaned, da Fætrene efter
nogle Ugers Ophold her skulde vende tilbage til Christians-
haab. For Uvejr maatte de lægge til Land en Milsvej
fra Kolonien og tilbringe Natten „paa aaben Mark i Snee
og Frost“. Da Vejret Dagen efter „continuerede“, begav
de sig sammen med en Matros paa Vej over Land, skønt
de „maatte gaae hver Trin i Snee til midt paa Livet“.
Men en Snestorm gjorde, at de forfejlede Vejen og maatte
1
Der lindes Salmer al’ begge i den nu brugte grønlandske
Salmebog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
