Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Missionen i Nordgrønland (1734—65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
fravriste enhver nok saa lille Ting, som det var forpligtet
til at bekoste, og nærmest ansaa Missionærerne for ge-
nerende Snyltere. Og at dette maatte hæmme Missionæ-
rernes Arbejde blandt Grønlænderne og deres Anseelse
hos disse og de Danske, siger sig selv.
Hertil kom endvidere, at der nu i Diskobugten en
Aarrække var hyppig skiftende Missionærer,
som ikke kunde maale sig med de tidligere. Det var
derfor ikke underligt, at der kom en stærk Tilbagegang.
Derimod er diet vildledende —
som det sædvanlig
gøres
—
at betragte Handelens overordnede Perso-
nåle som „Udskud“ og „Missionsfressere“ alle til Hobe.
De var i Almindelighed udgaaet fra de højere Samfunds-
klasser i Hjemmet, var i Besiddelse af Tidens Kultur og
Dannelse og stillede sig gennemgaaende velvilligt til Mis-
sionen og Missionærerne. Men Interessernes Forskellig-
hed gav let Anledning til Konflikter og Ufred, og ogsaa
blandt dem var der uheldige Personer.
Omkring 1753 havde Jakobshavn faaet en Handels-
bestyrer Jørgen Holm, som fik en meget uheldig Ind-
flydelse. Han var raa og brutal mod alle, Grønlænderne!,
Mandskabet og Missionærerne. Den i 1754 ankomne Mis-
sionær Nikolaj Lassen, der til at begynde med tog
dygtigt fat paa sin Gerning, gjorde han saa ked af Stil-
lingen, at han foretrak Aaret efter at rejse hjem og der-
ved udsætte sig for Kollegiets Mishag fremfor at blive;
Missionær Severin Thrane, som kom ud til Claus-
havn 1755, vilde af samme Grund ikke bytte med Las-
sen, som denne foreslog ham endog mod at give ham sin
halve Gage
1 .
Ved Peder Egedes IIjemgang blev Thrane alt-
saa eneste Missionær i Diskobugt. Trods sit overfladiske
Kendskab til Forholdene erklærede han sig straks util-
l’reds med, hvad der hidtil var udrettet. Især var Jakobs-
hav-ns døbte ham ikke tilpas; de havde kun taget imod
Kristendommen „for tiimelig Vinding“ —
noget der aldrig
kunde være Tale om o-g mindst saa længe en Købmand
1
Hol?n fik en Irettesættelse, men samtidig Ros for at være en
dygtig Købmand.
5
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
