Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Missionen i Sydgrønland (1736—65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
.(følge med, og da det ved Menighedens store Vækst efter-
haanden blev umuligt at skaffe paalidelig Kontrol til de
mange Skarer, der spredte sig til forskellige Sider, ind-
skrænkedes Rejserne mere og mere til kortere Udflugter
til Omegnen, hvor effektivt Tilsyn lettere lod sig prak-
tisere.
At den Rest af Grønlændernes ojprindelige Frihed og
Selvstændighed, som endnu blev tilbage under Brødrenes
minutiøse Styrelse af og Indgreb i selv de privateste An-
liggender, herved maatte gaa tilgrundle, er en Selvfølge;
og de skadelige Følger i økonomisk Henseende udeblev
heller ikke, selv om Brødrenes ypperlige Ledelse af Me-
nighedens Økonomi som sagt længe forhalede —
eller
maaske rettere fordunklede Øen.
I den Hensigt at indføre en endnu fuldkomnere Sam-
fundsordning oprettedes saa omkr. 1750 „visse Stiftelser,,
som ere, eller i det mindste skal1
synes at være en Art
af Klostere og Opfostrings-IIuuse“ (Gregersen). Der fand-
les ét for Enkerne, ét for de unge Kvinder og ét for de
unge Mænd. Som Leder af de to første fungerede „een af
de tydske hernhutiske Fruentimer, som af sine Brødre
kaldes General-Hülfferin“, og som Leder af det sidste „een
af de tyske Herrnhuther som General-Ältester.“ Deres
indfødte Hjælpere kaldtes „Nalegaunerrursok (en, som
har større Herredømme og mere at sige end de andre).“
At dette System i højeste Grad stred mod Grønlændernes
ældgamle —
og naturnødvendige —
Samfundsordning, brød
Herrnhuterne sig fejl om. Det var ikke engang en frivillig
Sag, om de paagældende vilde optages i „Stifteiserne“,
især ikke for Ungdommens Vedkommende. „Vil Foræl-
dre ikke villige tillade, at deres Børn maae indlægges,
da tvinges de, eller og holdes for u-ægte Brødre og ansees
med Foragt, indtil de beqvæmme sig dertil.“
Da der imidlertid viste sig alvorlige Ulemper forbunden
med Livet i disse „Chorhuse“, navnlig i sædelig Henseende,
ophævedes de to for Ungdommen 1770, medens det for
Enker vedblev at bestaa under Navn af „Søsterhus“.
Den hernhutiske Missions udvortes Kaar var i denne
Periode langt bedre end den danskes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
