Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Missionen i Sydgrønland (1736—65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
var den rette Mand til at begynde et Missionsarbejde her.
Ganske vist var han „en arbeidsom, flittig og nidkiær Læ-
rer“, men stræng ortodoks, ganske hensynsløs i sin Kamp
mod Hedenskabet og overfor de nationale Skikke, „altfor
alvorlig, endog i uskyldige Ting, taalte ikke, at Ungdom-
men legede, spillede Bold og gled paa Sælskind ned ad de
med Sn© takte Bierge“. Dertil var han af Naturel over-
ordentlig utaahnodig og kolerisk. At dette svækkede Virk-
ningen af hans Arbejde, er vist nok. Engang var han ved
en Lejlighed, hvor hans Iver løb af med ham, nær bleven
overfaldet og dræbt af nogle af de tilstedeværende. Og da
„Frihandler“ Peder Olsen Walløe 1752 paa sin Opda-
gelsesrejse til Østkysten overvintrede ved det senere Ju-
lianehaab, randede nogle i Omegnen boende Grønlændere
hans Naboer til „at omkomme“ ham, da man troede ham
udsendt for at optage Mandtal over dem for senere „at
l’øie Anstalt til deres almindelige Ødelæggelse“. Som An-
ledning hertil opgiver han „en utidig Nidkierhed, da man
ved Frederichshaab for 1/2 Snees Aar siden havde behänd-
let Sydlændingerne meget haardt, fordi de ei strax vilde
blive Kristne og afstaa fra deres hedenske Skikke, og der-
for truet med Straf. 3
Ikke desto mindre vandt Sylow efterhaanden ikke saa
lidt Terræn’ blandt Befolkningen. Uagtet han ingen an-
tlen Hjælp havde end 4 udøbte grønlandske Piger, som
han havde medtaget fra Godthaab og som han efter endt
Undervisning døbte, lykkedes det ham at faa et ikke ringe
Antal Katekumener, hvis Undervisning og Daabsforbere-
delse han drev paa med stor Iver og hvoraf mange op-
naaede „en smuk Kundskab“. Om Sommeren rejste han
bestandig omkring i Distriktet og opholdt sig ugevis paa
Sommerpladserne. Men da han ingen Kateketer havde
at anbringe paa de om Vinteren beboede Steder, maalte
han tage dem, der ønskede at forberedes til Daaben, ind
til Kolonien, ligesom han ganske naturligt helst saa, at
de efter Daaben blev boende der eller i hvert Fald saa
nær, at han kunde føre stadigt Tilsyn med dem. I sin
1 P. Egede: Efterretning om Grønland 222.
2 P. O. Walløes Dagbog, 7. April 1752.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
