Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Missionens Blomstring (1765—92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Ords Hammer at tilberedes til Kristi Kirkes videre Op-
byggelse,“ har han „med Magt reven ud af mine Hænder.“
Og 1766 indberetter Rachlew, at Grunden til, at der i den
forløbne Vinter kun er døbt 7 Personer, er den, at Køb-
manden og Hernhuterne har „bortsnappet alle af os til
Missionen overtaldte Grønlændere,“ hvortil de har he-
nyttet sig af baade Overtalelser, Magtsprog og Gaver.
Hensigten med Dalagers Optræden var for tydelig til
:at kunne skjules.
1765 kom Thorhallesen1
til Godthaab, antaget og
lønnet i 2 Aar af Handelskompagniet, for at udforske Om-
egnen med en eventuel Emigration fra Island for Øje.
Fra første Færd har Købmanden —
i god Overensstem-
melse med sit ovenfor skildrede Forhold —
tudet ham
Ørerne fulde om de Godthaabske Grønlænderes „Pilendig-
hed og tiltagende Trang, hvori Missionærerne een efter
anden vare allene Skylden.“ Da Thorhallesen ikke ind-
saa nogen berettiget Grund hertil, gik Plensigten efterhaan-
den op for ham, nemlig, „at de. Iiernhuttiske kunde der-
ved ophøyes, at heel mange af Missionairernes Anstal-
ter bleve lastværdige, paa det Hernhutternes Omgang med
deres Grønlændere kunde bekomme dets kiendeligere An-
seelse, og endelig det heele Missions Værk overlades til
dem som projecte red blev for nogle Aar siden.“2
Man vægrer sig næsten ved at tro, at de hernhutiske
Missionærer virkelig kunde godkende, endsige benytte sig
af saadanne Midler til deres Missions Fremme. Det var
Missionskollegiet ogsaa saa artigt at gøre, idet det udtalte
tvivlende Forbavselse over, at Brødrene „modtog en saadan
Mand som en Broder og Medlem i deres Meenighed.“ Men
man faar bøje sig for den Kendsgerning, at de i hvert
Fald ikke blot fandt sig i, at deres Katekumener „viser
Foragt imod den danske Missions døbte, ikke hilser dem,
ja bruger det hellige Navn Døbt som Skiældsord imod
dem,“ men endog i Foraaret 1767 lokkede 16 Katekume-
1
Eigil T., f. 1734 i Borg paa Island, f 1739 som Sognepræst i
Bogense.
2
Thorhallesen i Brev til Dalager
n
/7 1767.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
