Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Missionens Blomstring (1765—92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
døbte drager ud om Foraaret, finder de „alle Bugter og
Kroge saa
forjagede, at lidt eller intet er for dem.“ Og
naar de kommer til deres vante Fangesteder, indfinder der
sig straks et dobbelt saa stort Antal herntiu tiske, som
bemægtiger sig Revieret. Men det værste er dog, at Hern-
buterne „tegner“ de omboende udøbte i deres „Siæle-Re-
gister;“ naar den danske Missionær da opfordrer dem til
at lade sig undervise, bliver Svaret: „Johannes (Becli)
har tegnet vor Siæl.“ Derfor foreslaas det 1) ved Hjælp
af Kateketer at udflytte Missionen til forskellige gode
Fangepladser, og 2) at forvise Hernhuterne til Lichten-
fels eller i det mindste anvise dem bestemte Fangstpladser
i Egnen, og at forbyde altfor afvigende Lærdomme, Cere-
monier etc., først og fremmest „indrette deres Daab efter
den danske Ritual, da intet aarsager større Forvirrelse
og Tvedragt, end at de Godthaabske ikke engang ere ret
døbte,“1
Det første Forslag realiseredes snart ved Forholdenes
Magt, som vi straks skal se; det sidste derimod langtfra.
Vel fik Thorhallesen snart efter Ordre til at afkræve
Ilernhuterne „deres første Adkomst til at sætte sig ned
og forplante deres Lærdomme i Grønland og alle de der-
paa meddeelte originale kongel: Privilegier“, hvad der
jog Brødrene og senere Unitetet i Bernhut, til hvilket disse
tyede, en stor Skræk i Livet, da de kun kunde henvise til
deres Missions første Begyndelse og store Held, men ikke
til noget særskilt Privilegium eller kgl. Reskript. Men
Uvejret fordelte sig snart. Missionskolltegiet ønskede ganske
vist, al de i det mindste skulde „aflægge den almindelige
Troeskabs Eed“ og underkaste sig den verdslige og gejst-
lige Øvrighed i Almindelighed.
2
Men deres Velynder, Kon-
fessionarius Fr. Quist, udvirkede, bl. a. ved at give en
ufordelagtig —
og ganske urigtig —
Skildring af den dan-
i Allerede 1766 havde Thorhallesen udtalt: »Grønlænderne
her, endog Hedningerne, troe for vist, at Missionairerne
lære dem 2 forskiellige Guder, Een ved Gothaab og en anden
ved Nye Ilernhut, som giør en stor Confusion i Ordets
Fremgang«.
-
Kollegiets Resolution 30
/s 1769.
8
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
