Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Missionens Blomstring (1765—92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Befolkning ved Kolonien, hvorfor det paany blev nødven-
digt at arbejde paa at faa en Del ud flyttet.
1786 udsendtes en ny Kirke af Tømmer. Den indviedes
Paaskedag 1787, vod hvilken Lejlighed Missionær Meyer1
talte over Johs. 4,20—24 „og forestillede: Den sande og
egentlige Gudsdyrkelse ey at fordre /:som en nødvendig
Egenskab ved sig :/ visse helligede Steder; men disse
derfor ey at være undværlige i Christenheden.“ Derefter
var der Altergang for den store forsamlede Menighed.
Fra Fabricius’ Hjemrejse til Tidsrummets Slutning
døbtes ialt ca. 300 Hedninger, men endnu længe vedblev
der at være udøbte i Distriktet, især fordi Befolkningen
stadig delvis fornyedes ved Fraflytning nordefter og Til-
flytning sydfra.
Ved Sukkertoppen fortsatte Berthel Laersen sit
nidkære Arbejde med stor Fremgang. Han skaffede sig
efterhaanden selv gode Hjælpere, navnlig sine egne Søn-
ner, Josef, Frederik og Jacob B er thelsen, som han
væsentligst selv havde uddannet; dog var Frederik et
Par Aar bleven undervist i Godthaab af Missionær Bruun,
bl. a. i Latin i den Hensigt, at han skulde studere,
hvilket dog opgaves som
1
uigennemførligt. Thorhallesen
siger om Sønnerne: „De ere, fornemmelig Fridrich, i
deris Christendom ypperlig vel grundede, og de foreene
med Kundskaben en smuk Opførsel.“
Ogisaa her gav Opvækkelsen blandt Hedningerne sig
Udslag i en stærkt forøget Tilstrømning af Katekumener.
1768—73 døbtes ialt 154, deraf det første Aar 33 og 1771
endog 42. I Vinteren 1769—70 var „de udøbtes Tal over
60, som har faaet bestandig Underviisning og tiltaget i
Kundskab“. Ved Laersens Død var der ikke mange og
ved Tidsrummets Slutning næsten ingen Hedninger i Di-
strik tet.
Laer sen mistænktes stadig for hernhutiske Tendenser.
Det bebrejdedes ham, at han brugte Brødrenes Salmer,
1 William Alexander M., f. 1757 i Bergen, f 1812 som Provst
og Sognepræst i Harring. Hans Moder var Broderdatter af
Hans Ege de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
