- Project Runeberg -  Den grønlandske Missions og Kirkes Historie /
168

(1921) [MARC] Author: Hother Ostermann - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Almindelige Forhold og Tilstande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168
stændige. Ved Ansættelsen fik de 10 Rd. i aarlig Penge-
løn, og til Føden „1 Portion gemeen Mands Kost.“ Paa
disse Vilkaar tjente de som oftest i mange Aar. Dette
gælder navnlig de første af dem. Endnu 1749 —
10 Aar
efter at han var kommen til Landet —
var Berthe!
Laersens Løn uforandret den samme, uagtet han var gift
og havde Børn. Jens Pedersen Mørk tjente endnu læn-
gere paa Begyndelseslønnen, skønt hans Familie var større
end Laersens. Grønbech, der var afskediget af Han-
delens Tjeneste, men gerne som grønlandsk gift vilde blive
i Landet, tjente de første Aar for Kosten alene.
Nogen Bolig for dem var der ikke tænkt paa. Naar
de opholdt sig ved Kolonien, maatte de bo i Mandskabs-
stuen sammen med alle de danske Koloniarbejdere. Paa
Udpladserne, hvor de opholdt sig Uger ad Gangen, boede
de i GrønLænderhusene. Naar de giftede sig, plejede de at
maatte bygge sig et Hus selv, væsentligst af Tørv og Sten
paa samme Maade som Grønlænderne, da de naturligvis,
ikke kunde koste noget paa dem. Først ca. 1770 bevilgede
Kollegiet Træ til Mørks Hus.
Som en naturlig Følge af saadanne Levekaar sad de
baade økonomisk set meget haardt i det og havde svært
ved at hævde sig i deres Stilling. Dalager vidner, at
Laersens „Omstændigheder visselig imellem har været
Misserable, da han ofte har maattet savne det Nødtørf-
tige for sig og sine,“ uagtet han altid har „viist Fliid og
Redelighed i sit Kald og stedse giort sin Gierning med
Glæde.“ Om Mørk siges det omtrent samtidig, at hans.
„Fattigdom“ var saa stor, at han ikke kunde skaffe Klæ-
der til sine Børn. Grønbech beklager sig 1759 ikke blot
over, at adskillige Ting „til mit Legems Nødtørft og Un-
derholdning er bleven fordervet og gandske ubrugelig,“
men ogsaa, at „ieg ofte har og endnu maae befinde, hvor-
ledes min Helsen svækkes og aftager i disse fugtige og,
stinkende Jordhytter.“ Det sidste klagede forøvrigt ogsaa
Mørk over paa sine ældre Dage. —
Missionær Thrane
siger, at deres Anseelse hos Grønlænderne led og deres
egen Arbejdslyst svækkedes ved, at de maatte bo sammen
med og fik samme tarvelige Forplejning som Matroserne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 18 00:42:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/glmihist/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free