Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Almindelige Forhold og Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
177
sin stærkeste Udvikling, ligesom ogsaa Handelen fæstnede
sig i Former og Praksis, som han ikke kendte af Selvsyn.
Desuagtet vedblev han at se Forholdene linder den Syns-
vinkel, der havde været god og gyldig, medens han selv
stod i Arbejdet og at rette sine Forslag, Indstillinger og Be-
tænkninger derefter. Og overfor dette havde endog Vice-
provsternes Mening ofte ondt ved at finde Gehør —
eller
de bremsedes deraf i saa høj Grad, at Sekretær Ur sin
endog ved en saadan Lejlighed fandt sig foranlediget til
at lade Egede vide, at „det at ville ansee Grønland nu
med samme Øyne som da Missionen først blev anlagt,
det er ikke at kiende Landet, ikke at kiende Verden ret.“
Det samme gjorde sig ogsaa tildels gældende under Poul
Egedes Eftermand (til 1822) Fabricius —
der kun
kendte Grønland fra et femaarigt Ophold paa én Plads og
tilmed havde været ude af Kontakt med Forholdene i 15
Aar —
omend han var betydeligt mere vidtskuende og for-
domsfri end sin Forgænger.
Kollegiets Raadgiver var tillige Forstander for „Det
grønlandske Seminarium“, o: han underviste de vordende
Missionærer i det grønlandske Sprog. Baade Poul Egede
og Fabricius tog sig med stor Iver af denne Side af deres
Virksomhed og fik undertiden Hjælp hertil af hjemvendte,
sprogkyndige Missionærer, medens disse laa i København
som Embedsansøgere. Men da de literære Hjælpemidler,
man havde dertil, Poul Egedes Leksikon (1750) og Gram-
matik (1700), var
meget ufuldstændige og tildels fejlfulde,
kom der ikke særlig meget ud af Undervisningen, selvom
denne undertiden strakte sig over flere Aar. Endog Fa-
bricius maatte indrømme, at han var kommen til Grøn-
land uden noget Kendskab til Sproget, der var værd at
tale om. Allerede 1771 udtalte derfor Thorhallesen, at
„det er høyfornødent jo før jo heller at være betænkt
paa Forbedring til den Grønl: Grammatica og Lexicon;
de behøve den“. Ikke destomindre varede det omtrent en
Menneskealder, før dette skete, nemlig henholdsvis 1791
<1801) og 1804.
Da nu Kollegiet kun sjældent havde Midler til at lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
