Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Almindelige Forhold og Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Prøvelse ingen sand Hiertis Forandring kunde fornemmis“
hos dem, indtil videre „formeente den hellige Daab“, idet
lian dog tilføjer: „med troelig og alvorlig Formanelse til
retskaffen og sand Omvendelse“. Heller ikke Laersen
ønskede sine Katekumener for hastigt døbt „for ey at
indføre den (Daaben) som en puure Ceremonie og ud-
vortes Skik“. Glahn mener ganske vist, at „det er en
meget betænkelig Sag at opsætte deres Daab, naar de be-
giære den alvorligen og deres Kundskab er nogenledes“,
men ogsaa han mener, at man alligevel „kand derudj ey
bruge Forsigtighed nok, efterdj Erfarenhed lærer, at man
endda kan blive bedragen“. Og Sverdrup turde en Over-
gang ikke vove sig til at døbe Katekumener i Ritenbenk,.
fordi der ingen Kateket var, og han var bange for, at ile
overladt til sig selv skulde falde tilbage.
Konfirmation foresloges allerede indført af Rasch
1757, men kom først efterhaanden i Brug. Den første Kon-
firmation i Holsteinsborg holdtes 1766, og Glahn siger i
den Anledning, at han som Regel vil forlange 2 Aars For-
beredelse dertil, med mindre det gælder meget gamle’
Folk eller Erhververe, hvis Tid ikke tillader dem saa lang
Forberedelse. Senere blev det almindeligere at konfirmere
de barnedøbte, nogle Steder endog de voksendøbte, og
ofte med ganske kort eller slet ingen Forberedelsestid.
Men først 1791 indførtes den officielt ved Ordre fra Kolle-
giet: „da vi erfare, at Confirmation ei overalt bruges,
vilde vi: at de, der i deres umyndige Aar ere døbte og ei
selv have svaret til deres Daab, overalt skal confirmeres,
men
de, der som Voxne ere døbte og selv have svaret til
deres Daab, maae ingensteds confirmeres.“
Angaaende Altergang var Reglen den: ikke for tid-
ligt og ikke for hyppigt. Man var i Almindelighed forsigtig
med Tilstedelsen dertil, navnlig ved første Gang. Under-
tiden gik Forsigtigheden for vidt. Da saaledes Gili ikke
turde stede nogle af de nydøbte til Alters, fordi de havde
„et altfor ringe Begreeb om Alterens Sacramentes Kraft
og Nytte“, lod Kollegiet ham vide, at ikke dette, men kun
Foragt for Sakramentet kunde betragtes som gyldig Næg-
telsesgrund. Ogsaa Glahn blev advaret mod at nægte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
