Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VII. Almindelige Forhold og Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Kirketugten var efter Kollegiets Ønske meget mild
og skulde væsentligst bestaa i „Overtalelser, Forestillinger
og Formaninger i Sagtmodighed“. I Usædelighedstilfælde
skulde man søge at faa den ene Part fjærnet fra Stedet.
Naar en døbt fremturede i Ryggesløshed, kunde han ude-
lukkes fra Nadveren „indtil kiendelig Levnets Forbedring“,,
men maatte ikke „udstødes af Kirkens Samfund, at den
skrøbelige Broder ei skal forhærdes“. Kun hvis en døbt
begik Mord, „bør han ikke taales i Meenigheden, før han
har forsonet sig med Blodhevneren, og viist oprigtig An-
ger og Længsel efter Samfund med Meenigheden“.
* *
*
De Hindringer, som beredtes Missionen fra Evro-
pæernes og da især „det gemeene Mandskab“s Side, var
vedblivende ikke smaa. Selv Dalager erkendte det, idet
han i et blidt Øjeblik siger, at „siden Handels Betienterne
veed. de ingen Promotion har at vente, saa tracterer
de Missionairen og Missionen med Latter og Foragt,,
besynderlig siden de ere overbeviisede om, at den Lærdom r
om Mængde Spek, Skind og Barder, holdes for meest or-
thodoxe hos Compagniet“. Og han tilføjer, at medens-
tidligere Handelen var til „for at understytte Missionen“,,
kan man nu snarest sige, at denne er „et Magtesløs Le-
gerne under Handelen“. 1
Det fik nu endda være, at Mis-
sionen var Genstand for Spot mellem Evropæerne indbyr-
des, at man paastod, at den var „Handelens Fordærv“ og
tvivlede paa, „at nogen af de vundne kom til Himmerig“
(Fabricius). Langt værre var det, at Evropæerne ofte
direkte modarbejdede Missionen baade ved Ord og Færd.
I Frederikshaab boldt baade Købmand og Assistent he-
denske Tjenerinder, som de „formeener at lade sig under-
viise og døbe“, hvilket en af Pigerne selv „med grædende
Taare“ beklagede sig over til Myhlenphort. Ligeledes-
havde de i Præstens Fravær forbudt Matroserne at be-
Brev til Kollegiets Sekretær % 1758 _
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Apr 18 00:42:40 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/glmihist/0211.html
