Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det mørke Tidsrum (1792—1845)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
og -Daab, og tilsaa med dem som Udgangspunkt de dertil
horende ofte meget vidtløftige Distrikter.
Men under dette traadte den nye Ordnings Uoverkomme-
lighed kun stedse stærkere frem. Ikke blot blev Missionæ-
rerne legemligt set trætte af det altid urolige Liv, de var
nødt til at’ føre. Men navnlig deprimeredes de stærkt ved
Erkendelsen af, hvor lidt de fprmaaede at udrette ikke alene
i Retning af personlig Paavirkning af de enkelte, men og-
saa af at have et virkeligt Overblik over og Ledelse af de
dem betroede Menigheder. Adskillige af dem, og det netop
de dygtigste, bad gentagne Gange om at blive befriet for
et Hverv, som de ikke kunde bestride forsvarligt. Men
det skal siges til deres Ros, at de alligevel ikke blev slø-
vede eller lod fem være lige, naar Kollegiet forlangte, at de
skulde blive deres Tid ud —
efter den nye Ordning 10 Aar
for gifte og 6 for ugifte.
Det utilfredsstillende ved den nye Ordning gjorde sig,
som ovenfor antydet, især gældende i Nordgrønland. Selv
bortset fra Upernivik var her endnu mange Hedninger.
Og netop her var Missionærernes Antal reduceret fra 5
til 2, medens Julianehaab og Frederikshaab, som ogsaa
endnu kunde regnes for Missionsmark, dog havde beholdt
hver sin. Arbejdets Uoverkommelgihed føltes derfor af de
nordgrønlandske Missionærer saa stærkt, at Jansen efter
10 Aars utrættelig Virksomhed var kommen til det Re-
sultat, at man vist ingen Vegne kom uden ved at genoptage
Hans Egedes gamle Metode „at døbe Hedningenes Børn,
hvorved Forældrene da kunde vindes“. Fabricius fra-
raadede imidlertid denne Fremgangsmaade.
Som Erstatning for Reduktionen af Missionærerne var
Ordningen med Kateketformænd ved Annekskolonierne i
sig selv naturligvis ikke daarlig. Men Udviklingen var
endnu langtfra modnet nok, til at denne Ordning kunde
virke helt tilfredsstillende. Den gamle Skavank, der klæ-
bede ved Nationalkateketerne, gjorde sig ogsaa gældende
her. Adskillige af dem viste sig snart aandelig talt ikke
at kunne staa paa egne Ben; nogle sløjede af, fordi det
stadige Tilsyn manglede, andre havde ondt ved at hævde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
