Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Den grønlandske Kirke (1845 til Nutiden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Et andet Skridt, som fik Betydning med Hensyn til
Virkeliggørelsen af en grønlandsk Kirke, var dette, at
det forældede og forbenetle Missionskollegium 1860 op-
hævedes, og „Den grønlandske Mission“, som den endnii
ganske misvisende vedblev at benævnes Aarhundredet ud,
lagdes under Kultusministeriet. Den forandrede Le-
delse sporedes snart i forskellige Reformer og især Re-
formplaner, hvis Gennemførelse imidlertid enten helt op-
gaves eller trak længe ud.
Til Reformerne hørte bedre Lokaleforhold, idet der
oprettedes Bygningskomiteer —
hvis Sammensætning dog
var saa
uheldig, at Missionærens Mening ofte havde svært
ved at gøre sig gældende —
og bevilgedes aarlige Sum-
mer til Istandsættelse af Boliger, Kirker og Skoler og til
Nybygninger, endog Kapeller paa de større Udpladser -
noget, som hidtil havde været saa godt som ukendt. Der
udvistes ligeledes større Rundhaandethed med Hensyn
til Ansættelse af Kateketer og med disses Løn, ligesom
der bevilgedes dem Byggehjælp og Dygtighedspræmier.
Endelig ansattes der flere Lærerkræfter og anskaffedes
bedre Læremidler ved Seminarierne.
Til. de Reformplaner, som løb ud i Sandet, hørte først
og fremmest Ansættelse af en eller flere Provster. Tan-
ken herom havde siden de første „Viceprovster“s Tid
aldrig været helt uddød, men dukkede bestandig op, snart
hos Kollegiet selv som
Følge af Forslag fra dets Kon-
sulent, snart som et Krav fra Missionærerne. Stillingen
som Provst for hele Landet var saaledes bleven tilbudt
Cappelen 1793 og Kragh 1826, men Sagen strandede
hver Gang paa, at Kollegiet ikke vilde gaa ind paa de
billige Fordringer, disse stillede bl. a. med Hensyn til
Befordringsmidler. 1842 rejstes Spørgsmaalet om Landets
Deling i to Provstier, men dette veg Kollegiet tilbage for
af Frygt for at komme i Mangel for Provste-Emner. Da
Kultusministeriet overtog Ledelsen, kom Spørgsmaalet paa-
ny frem i første Række under Bestræbelsen for at til-
vejebringe Enhed og Ensartethed i Arbejdet. Tanken var
først én Provst med Bopæl i Danmark. Men da der
fra Handelsdirektionens Side rejstes det Spørgsmaal, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
