Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
at glæde Andre tillige med sig, at Mdm. Skau
med Behag deltog i en Fest mellem saa mange
nette Mennesker — hvorvel Ulriks Fraværelse
var hende et Savn —, og at Marie var som i
et Ferige, der blændede og bragte Glemsel, men
ogsaa nu og da, ved forskjellige Musiklyd, som
brøde ind i hinanden, og ved en fjern, bul-
drende Larm blev som af en Trusel mindet om
den tunge Virkelighed.
Da de alle Tre for Alvor vare trætte, fandt
de en tom Bænk i nogen Afstand fra Koncert-
salen. En Lampe var anbragt i Træet, hvor-
under Bænken stod, og kastede et stærkt Lys
ned over dem; men Ingen kjendte dem, og de
kjendte Ingen og bleve længe siddende ufor-
styrrede.
Der kom et Selskab: af tre Herrer: en gam
mel, men kraftig udseende Mand med stort An-
sigt og hvidt Haar, en yngre Mand, ligeledes
med noget Anseligt i Ansigt og Holdning, og
et ganske ungt Menneske. Idet de vare ved at
gaa forbi, standsede den hvidhaarede Herre og
sagde oprømt, med fortrolig eller gemytlig Ned-
ladenhed: »Hvad er det? Er det ikke min gamle
Jens Ditlevsen — ja, jeg husker nok, Du hedder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
