Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Det Eneste, jeg kunde have imod det Hele,
var, at jeg ikke selv var i Svendens Sted; thi
jeg kjendte meget godt den unge Pige; det var
Hattemager Petersens Datter, vor smukke Na-
boerske. Sidste Vinter havde jeg danset med
hende paa Borgerballet, og der laa dengang i
det dunkle, blaa Øje en ungdommelig Sorgløs-
hed og derhos en næsten bakkantisk Glæde over
Dansens Hvirvel, som bragte mit Hjerte til at
banke hurtigere.
Det elskende Par var imidlertid gaaet "tæt
forbi mig og forsvandt i et af Lysthusene i Ha-
ven. Jeg stirrede i nogen Tid op til Maanen
og faldt saa i Søvn paa mit haarde og en-
somme Leje.
Næste Dag pintes jeg svarlig af den Hemme-
lighed, jeg bar paa. Jeg smilte flere Gange saa
skjelmsk som mulig til Hansen, hostede og sagde:
Hm! hm! men han syntes aldeles ikke at mærke
det og bevarede en urokkelig Alvor.
Det gjorde et underligt Indtryk paa mig,
at min Fortrolighed saaledes blev tilbagevist.
Hemmeligheden, der nylig havde forekommet mig
saa smilende og munter, blev alvorlig og mørk;
min Moralitet oprørtes pludselig over Forholdet
mellem de to unge Mennesker, og jeg sagde til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
