Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Snart indfandt sig de andre Familier i deres
Vogne; Jens Kudsk, thronende i sit nye, glim-
rende Liberi, anførte Toget med vor store Hol-
stenskvogn og smeldede lystig med Pidsken;
Rækken af de øvrige Vogne rullede muntert
efter; fra den bageste Vogn, hvor der var lutter
unge Mennesker, lød Sang; i Byens Vinduer kom
venlige Ansigter tilsyne og nikkede til os, og
Solen skinnede varmt fra den klare Himmel.
Da vi vare komne lidt udenfor Byen og den
slagne Landevej laa for os, tog Onkel Tøjlerne
for selv at prøve de nye Hopper. — ,,Hvad skal
nu det til, Johan?" sagde Tante; ,lad Jens
kjøre; jeg stoler mere paa ham end paa Dig.”
— ,Husbond kan saamæn godt", sagde Jens
smidskende; ,Tøsene er saa fromme som Lam,
og jeg skal nok være ved Haanden, om de skulde
blive sky.” — ,For Gud i Himlens Skyld! er
de sky?" raabte Tante. — ,Nej, de er ikke,
Madam”, sagde Jens; , den nærmere er en Smule
angst af sig; men det gi’er sig nok, naar jeg
faaer kjørt hende til. Madammen kan ikke tro,
hvad der sidder for et fromt Gemyt i de to —
Prr, Husbond! drej ikke saa akavet — —"
Mere fik Jens ikke sagt. Der var kommet
en Ko op fra Grøfteranden, den nærmere Hoppe
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
