Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde kastet sig ind paa den fjernere og bragt
Vognen ud af Sporet, Jens greb efter Tøjlerne,
men han fik kun fat i den ene, som han trak
haardt til sig, Vognen væltede.
Da vi Andre havde slæbt os ud fra Vognen
og overbevist os om, at alle Lemmer var hele,
savnede vi Onkel. Han var bleven kastet langt
ud til Siden, og da vi ilede til for at rejse
ham op, opdagede vi, at han havde brækket
Benet.
Den lystige Skovtur var forvandlet til Sorg.
Med muntre Pidskesmeld vare vi kjørte ud, og
som til Ligfølge kjørte vi Onkel hjem. De ven-
lige Ansigter vare endnu i Vinduerne, og Solen
skinnede ligesaa sommervarm, som da vi kjørte ud.
Efter otte Dages Forløb begyndte Lægen at
ryste paa Hovedet; den tolvte Dag sagde han
til Tante, at det var hans Pligt at sige, at hvis
Onkel endnu havde Noget at afgjøre i denne
Verden, maatte det ske snart.
»Hvem skal sige det til ham?” sagde Tante
og saa paa Bogholderen og mig; men Ingen af
os tilbød sig.
»Saa vil jeg sige det selv”, sagde Tante og
tørrede Øjne; ,det er de første onde Ord, jeg
har sagt ham."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
