Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
død, og nu skal jeg opfylde, hvad jeg lovede
ham. — Feen sagde: Det skal Du gjøre. Jeg
har nu lært Dig, hvad ingen anden Dødelig har
lært, og jeg har gjort Dig til den største Ridder
i Frankerland; nu skal Du gaa ud i Verden og
blive noget Stort. Vil Du nu aldrig glemme mig
og min Datter? — Nej, sagde "Napoleon med
Taarer i Øjnene, jeg vil aldrig, aldrig glemme
Eder. — Véd Du ogsaa, hvem jeg er? spurgte
Feen. — Nej, svarede Napoleon og saa opmærk-
somt paa hende. — Min Slægt nedstammer fra
de store Guder, der boede paa Bjerget Olympen
— sagde den skjønne Fe—, og jeg har tidligere
været en af Verdens mægtigste Feer. Mit Rige
strakte sig over grænseløse Lande, ja vide hen
over Havene. Store, gyldne Stæder med herlige
Marmortempler blomstrede under mit Scepter,
og under mit Flag sejlede tusinde Skibe med
skinnende hvide Sejl fra Havn til Havn. Men
da kom fra Østen dragende en Mængde Konger
med Krigsmagt og Ryttere og Slaver. De ned-
trampede Sæden paa mine skjønne Marker, op-
brændte mine Marmortempler og dræbte Alle
dem, der vare mig tro. — De stygge Konger!
raabte Napoleon og knyttede Haanden — lad
mig bare faa fat paa dem! — Vil Du altid hade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
