Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
dige eller eventyrlige Aandighed. Hist og her
skimtedes paa Buske, naar man kom ganske nær,
lidt af Efteraarets gule Løv under Snedækket.
Det gjorde et besynderligt Indtryk: det var Virke-
ligheden, som dog blev modsagt og gjendrevet
af det fagre Skin, ligesom paa Theatret en af
Maskinfolkene, der kommer for nær til Kulissen,
bliver gjendrevet af Landskabet, som Kulisserne
fremstille. Et Par Skridt videre frem var der
en endnu skjønnere Skuffelse. Et ungt Grantræ
stod med sine Grene dybt tyngede af Sne; kun
enkelte grønne Pletter forraadte, at det var et
Grantræ. Solen, der allerede var ved at synke,
sendte i dette Øjeblik gyldne Straaler til Træet,
og derved kom en Mængde smaa Snepartikler til
at tindre som Lys. Grantræet saa pludselig ud
som et Juletræ, der fik sit Julelys indvendig fra.
Jeg standsede helt betaget deraf og vilde lang-
somt og fuldstændig have Synet i mig; men saa
kom der ved selve min Standsning eller ved de
faa Skridt, jeg havde gjort, en uendelig lille
Forandring, men dog stor nok til, at det ikke
længer saa saadan ud — den Slags Skuespil
maa gribes i et Nu, ingen Standsning, videre.
Men der kom Erstatning. Gangen udmundede i
en aaben Plads; paa den lysblaa Himmel stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
