Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
her ikke at ville løbe bort med ÅAanden; men
det er Aanden, der holder Liv i Naturen, har
Foraaret med sig i Vinteren. Hver rød, blaa,
brun eller grøn Kjole, der gled forbi, syntes mig
et Foraar af Sundhed og Frodighed — 0, der
faldt En! .... det har man ingen Medlidenhed
med; det bæver lidt i de Øvrige, men i næste
Øjeblik føle de sig desto stoltere opret paa Skøj-
terne. Der er en Ånden, hun kommer glidende
som en Svane, men lidt ængstelig, og nu er hun
lige ved at falde; men en ung Herre, der synes
at være hendes Broder, er ved Haanden netop
i rette Tid. En løber ganske alene; rimeligvis
er hun kun i Øjeblikket fra sit Selskab. Men
Skikkelsen tager sig under denne korte Ensom-
hed saa sikker, selvbevidst ud, Maaden, hvorpaa
hun holder Muffen ind til Brystet, vækker en
Forestilling om Varme, og hendes Fødder ere
saa nydelig smaa. Ildet hun bøjer om ad Side-
kanalen, falder en bred, gylden Solstribe over
hendes Hat og Slør — far hen, Du ranke, smal-
fodede Kvindegaade! Tre komme farende med
med hverandre i Haanden: en Dame mellem to
Herrer — ja, såa er det ingen Kunst eller en
meget stor Kunst, efter Omstændighederne. To
kom, med hinanden i Haanden, et ungt Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
