Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
aldrig kunde vende sig tilstrækkelig; thi hvorledes
han end vendte sig, blev der altid en Plads bag-
ved ham, hvor Barnet var, og efter nogen Tids
Forløb begyndte Barnet at voxe, alt mere og
mere, indtil det blev hans Fjende, der skreg:
»Hævnen er bagved Dig!f — I denne Tilstand
af Rædsel døde han for sin egen Haand.
w
Jeg har kjendt en gammel Jøde, der havde
det fornøjelige Mundheld: ,,Wie man Gott ge-
wohnt! Vænner jeg Gud til at lade mig fortjene
og bruge ti Daler om Ugen, saa faaer jeg ti
Daler om Ugen; vænner jeg ham til blot at lade
mig tjene fem Daler om Ugen, saa faaer jeg ikke
mere end fem Daler om Ugen. Wie man Gott
gewihnt!” — Det Morsomme er, at den Gamle
havde Ret, men aldeles ikke Ret overfor den
Gud, han selv troede eller mente at tro paa,
den vilkaarlige Gud Jehova. Thi Han lader sig
ikke vænne til Noget. Men den Gudsmagt, som
er i Nemesis, i Loven om Aarsag og Virkning,
lader sig vænne til det, min gamle Blodslægt-
ning ventede sig af ham, nemlig i den Forstand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
