Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
at naar et Menneske vænner sig til en Flid, Or-
den og Dygtighed, der indbringer ham ti Daler
om Ugen, saa faaer han dem Uge for Uge. Men
min fornøjede Gamle lod Nogét ude af Agt,
noget Eget ved selve Nemesis. Et Menneske
staaer nemlig ifølge Ordenen ikke ene i Verden,
med den Opgave at tjene ti Daler om Ugen.
Ikke at tale om hans Forpligtelser, saa er han
integrerende Del, afhængig af det Samfund, hvori
de ti Daler skulle tjenes, og han er solidarisk
med, afhængig af alle Samfundets Chancer —
der igjen i det Vide, Umaalelige ere afhængige
af alle nærværende og alle foregaaende Slæg-
ter —, og en Dag viser denne Afhængighed eller
Solidaritet sig synlig i, at, som det hedder i
Handelssproget, Konjunkturerne ere ugunstige
(Konjunkturerne, hvilket ægte Nemesis-Ord: For-
eningen af gode og onde Betingelser!). Saa faaer
han ikke de ti Daler, og det gik netop mit
muntre, fortræffelige Paradigma saadan: En Dag
var det rent galt med Lammeskindene, som han
plejede at kjøbe og sælge, hans Gud kom ud af
Vanen med de ti Daler og kunde ikke bringes
ind i Vanen igjen. Hvad gjorde saa min præg-
tige Gamle? Han havde regnet galt med Jehova,
men uden at vide det regnet rigtig med Nemesis
19?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
