Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
Huset laa i Aftensolens Skin og dets ventende
Indre syntes mig saa godt a%; svare til dette
Skjær, ikke kunde undlade at udbryde: Hvor
her dog er godt at være!
Ja, sagde han, jeg véd det nok! Vi have
bragt det til noget næsten menneskelig Fuldendt;
men vi have ogsaa arbejdet derfor, lagt Sten
paa Sten — jeg mener ikke Bygningerne; men
jeg har hentet min Kone baade langvejs fra og
nærved, og hun har ogsaa hentet mig, og der-
for er her kun én Vilje, en fælles, god Vilje;
her er trygt — menneskelig taget. Og saa ud-
talte han sig vidtløftig om, hvorledes der var
Sandhed i Huset -— ikke i den Mening, at man
med Sikkerhed saa og vidste Alt, men saadan,
at der var Overensstemmelse og Enhed. Jeg til-
staaer, at. jeg paa den Tid ikke fulgte hans
Fremstilling med videre Opmærksomhed eller
Behag, efterdi Livet, naar det ligger for En paa
smuk Maade, ligesom frastøder dets Forklaring
eller Sønderlemmelse gjennem Tanken, eller med
andre Ord: vi ville hyppig nøjes med Livets
egen Poesi utydet, med Blomsten uden dens
Botanik.
Derimod kunde jeg ikke undlade at lægge
Mærke til det Egne ved ham, at han åltid syntes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
