Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
at staa paafaldende klar for sig selv, baade
reflektert og naiv, ligesom hans Øjne vare store,
klare og barnlig-kloge. Til enhver Anskuelse,
Mening eller Fornemmelse havde han øjeblikke-
lig Ord færdige, som om Intet mødte hans Tanke
uforberedt, og naar han saaledes talte med en
rask, foredragsmæssig Strøm af Ord, kunde det
vel engang imellem falde lidt vel docerende;
men paa den anden Side maatte jeg ogsaa
næsten med Beundring lægge Mærke til den
Aabenhed og Frejdighed, som al denne Tale
vidnede om. Det var tydeligt: den Mand skred
frem med sine lange Skridt uden at have noget
Væsenligt at fortie.
Hun havde den Evne at kunne være talende
uden mange Ord og udbrede Liv, endog en vis
pikant Livfuldhed. Nogle Mennesker kunne, naar
de sidde tavse i et Værelse, synes ligesom døde
eller udøve et Tryk; ved hende eller om hende
var der Elasticitet, og saadan var det ogsaa
med hendes Tale. Hun svarede imødekommende
paa enhver Bemærkning; men i Reglen vakte
hun den Fornemmelse, at hun havde Mere i Be-
hold. Og egenlig skal det vel med Kvinden
være saaledes, tænkte jeg: ,,Frigga véd alle Ting,
men tier.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
