Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Smør. Men da vi havde læst om Lykurg og de
mægtige Spartaner og deres Suppe, forlangte
hun Dyppelse og spiste den tappert. Hun havde
ogsaa tidligere havt stor Lyst til at gaa spraglet
klædt og helst i Silke; men nu syede hun selv
sine Kjoler af simpelt Bomuldstøj. Men den
Slags Smaating maa man se for sine Øjne for
at paaskjønne dem; thi det er Maaden, hvor-
paa de gjøres, Tonen, der ligger over det Hele,
som giver dem Værd. Og over hende udbredte
sig ved Siden af noget Sundt og Frejdigt tillige
noget behagelig Lukket, ret en lydløs Elskvær-
dighed. Lidt Forstyrrelse kom alligevel nu og
da; thi det tog undertiden fat i hende, at hun
med sin Stemme kunde bane sig Vej ud i en
sær, rig Verden, og jeg havde nogen Umage
med, først at opdage denne Fantasi og saa gjøre
det indlysende for hende, at hendes smukke
lille Stemme egnede sig til at forskjønne et
Hjem, men ikke vilde have Fynd og Klem ude
i den store Verden. Tilsidst slap vi da over,
det med.
Sandt er det jo rigtignok, at den egenlige
Virkning af al min Stræben blev noget for-
skjellig fra, hvad jeg havde tænkt og tilsigtet.
Som alt det Øvrige, i Godt og Ondt, har jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
