Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
Men saa skete Noget. Det var anden Pintse-
dag. Jeg havde længe i Forvejen lovet Børnene
en stor Fest paa den Dag. Vi skulde gaa ud
at botanisere og med det Samme aflægge Besøg
hos en Skovfoged, der boede en halv Mils Vej
borte ved Aaen. Der skulde vi i det Frie koge
Kaffe og holde Frokost. Bønner og Sukker
havde vi selv med, Resten skulde Skovfogdens
sørge for og til Gjengjæld være vore Gjæster.
Det gik da ogsaa efter Programmet med største
Fornøjelighed. Efter Kaffen sad jeg, med Skov-
fogden paa den lille Bænk under et Kirsebær-
træ, der stod i sin hvide Blomstring, da vi med
Et høre et stort Skrig fra Aaen. I to Spring
var jeg dernede, og jeg kom ikke et Sekund
for tidlig. Et af de- smaa Børn var gaaet ud
paa Slusen og var styrtet ned i det dybe, stille,
opdæmmede Vand. Hedvig var sprunget til,
havde ladet sig glide ned i Vandet, holdt sig
med den ene Haand i en Krampe paa Slusens
Rand og havde med. den anden faaet Barnet i
Haaret; men det var lige ved, at hun maatte
slippe enten Barnet eller Krampen. Jeg glem-
mer visselig aldrig det Syn: Dødsangst og Energi
var i de langt fremstaaende Øjne, som hun
fæstede paa mig. Jeg fik dem jo op, og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
