Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klogskab, som man gaaer iblinde ved. Skov og
Menneske leve dog til Syvende og Sidst ikke
under samme Vilkaar; men, det forstaaer sig,
der er ogsaa Skovnatur i os. Vel, jeg sidder
ikke her for at tyde Livets sære Runer. Jeg
stønner under dem.
Der havde været stort Bal inde i Byen.
Tiderne vare meget forandrede. Istedenfor Sel-
skabslivet paa Rødkjælkegaard, hvor Alle vare
strømmede ud, og som ikke forlangte Gjengjæld
af Nogen, var der nu en vidtspredt, gjensidig
Selskabelighed, og fordi Velstanden steg saa be-
tydelig, kappedes man ogsaa i Pragt og Glans
indtil det Urimelige. Selv om jeg havde havt
Raad til at være med, vilde det have været
imod min Natur og mine Anskuelser; men saa
inkonsekvent er man, at man alligevel engang
tager imod en Indbydelse, og saa mærker man,
at man «hverken er rigtig hjemme eller rigtig
fremmed mellem de Andre.
Nogle Dage efter Ballet sagde Hedvig med
et usædvanligt, halv tvunget Smil til mig: Vi
skulle jo ikke dølge Noget for hinanden, og der-
for er det vel rigtigst, jeg siger Dig, at der blev
gjort Kur til mig derinde ligesom til en ung,
smuk Kone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
