Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
straa denne Tro paa min Svig var for hende;
men skjønt det vakte en aldeles særegen Bang-
hed i mig, havde jeg ikke vanskeligt ved at svare
ganske muntert og vise hende, at det var vort
eget Møde, og hvordan jeg den Dag havde
»lukket alle Sunde”, og jeg tilføjede, at nu vilde
jeg over Hals og Hoved haste hjem.
.……… Saa kjørte hun ind og forlangte af
Kristian Kolding, at de skulde undvige sammen
til Amerika; men der fik hun naturligvis Afslag,
stakkels Kvinde.
Da hun kom hjem, sagde hun til Børnene,
at de ikke maatte sige til mig, at hun havde
været ude at kjøre den Dag, og i samme Øje-
blik, som hun havde udtalt det Par Ord, faldt
det hende som Skjæl fra Øjnene, hun vaagnede
ligesom af en Bedøvelse eller en Rus. Hun
havde villet bringe Børnene til Usandhed, føre
dem bort fra det, hvorpaa hendes og min hele
Fortid havde hvilet, gjøre dem til sine Med-
skyldige. Først nu begreb hun det Skete i hele
dets Omfang og følte sig slynget bort fra Livet.
Hun mente, at hun skulde blive vanvittig af
Rædsel over sig selv; men ved Noget i hende,
hun ikke selv kunde forstaa, tabte Forfærdelsen
sig, idet hun begyndte at. se paa Døden, naar
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
