Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
hun selv vilde give sig den. I det forunderlig,
forbavsende klare Brev til mig forsikrer hun
mig, at det var ikke Glemsel eller Søvn, hun
fejgt søgte; men Freden laa i, at hun vilde være
Sandheden over sig selv — mig havde hun en-
gang valgt til at være Sandheden; men hun
havde bortkastet mig, og nu maatte hun selv
være det, og nu greb hun det saadan, eller det
greb hende med saadan Magt, at kunde hun
i dette Øjeblik, blot af Hensyn til sig selv,
faa hele sit Liv forandret, saa vilde hun ikke.
Og fordi det var saaledes i hende, kunde hun
sige mig Farvel; af den Grund var hun min Hu-
stru endnu og i Evighed.
Det stod i Brevet til mig, og der stod Mere,
Mere, end et Menneske ønsker at vide, og næste
Morgen, Morgenen til den Dag, jeg kom hjem,
fandt Folkene hende i Ellekongens Tragt — den
slukte Vulkan, som jeg tankeløst havde kaldt
Vandet.
Han havde fortalt det Hele i en næsten
rolig Strøm; han havde ikke forandret en Mine,
og hans Stemme havde knap bævet ved noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
