Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Sans og ikke smaa Sædvaner, har, trods alle Storme
og Omskiftelser, det, vi kalde Lykke, aldrig rigtig
villet slippe. Det ligger vel i, at Hjertensgodhed
ikke gaaer tilspilde og ikke bliver miskjendt af
Omverdenen, som bidrager til «Lykken». i
Med yderste Regelmæssighed lader den paa-
viste Tanke sig naturligvis ikke forfølge og godt-
gjøre, fordi Livet har saa mange andre Tilskyn-
delser. Navnlig danner den ældste af disse mine
Onkler — han har nu ligget snart 60 Aar i sin
Grav — en ganske særlig Undtagelse. Ham har
Familien nødig villet kjendes ved eller mindes om,
fordi han forfaldt; men netop han staaer for mig
som Gjenstand for særegen Sympathi, saa at jeg
gjer Fordring paa ham og sætter ham paa Stam-
træet. Han blev i sin tidlige Ungdom sat i en
god Skole i Kjøbenhavn, og endnu meget ung for-’
elskede han sig i Datteren af den (jødiske) Familie,
hvor han var i Huset. Men hans Moder fandt ikke
dette Parti godt nok for hende med hendes sær-
egne Familiestolthed og for hendes høje, smukke,
efter Datidens Forhold usædvanlig vellærte Søn,
og satte sig imod. Han stod med gammeldags
Ærefrygt og Kjærlighed under sin myndige Moder
og gav efter, rejste fra Landet, blev Sproglærer i
Sverig i nogle Aar; men istedenfor at han skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
