Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
have glemt Hende, tog Erindringen, Sorgen og
Uroen til, saa at han søgte Glemsel af sig selv.
Han slog sig til Drik og giftede sig med sin
(kristne) Tjenestepige. Det maatte Moderen se
paa; det foregik i selve Roskilde. Hvorledes hun
opgjorde Regnskabet, véd Ingen; thi hun blev i
sin Myndighed, lukkede sig inde med den og tav,
ogsaa da han engang faldt om paa Gaden og var
død. Hun følte sig i sin Ret som en Souverain,
troer jeg. Men hvilken Blanding af Strenghed og
Sorg der senere laa i hendes Ansigt!
Hvad der i den Tid, da jeg kunde begynde
at dømme, ofte overraskede mig hos dem — jeg
mener det første Ægtepars Børn — var deres
Idésans. De havde en paafaldende Evne til ikke
at blive overvældede af Virkelighedens Enkeltheder,
men at kunne finde almindelige Synspunkter eller
hurtig gribe dem, saasnart der gaves Anledning.
De kunde blive særegent glade ved et Glimt af
Videnskab og følge med en Stund, som om deres
Indre havde mærket Slægtskab. Naar Saadant
viser sig hos Mennesker uden synderlig Dannelse,
er man, maaske med Overdrivelse, tilbøjelig til at
tro, at de ved mere Kultur vilde have vist sig
som Genier. Men hin Sans, hvorfra kommer
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
