Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Officielt om alle Stridigheder, men blev dog hem-
melig paavirket og gav med et Blik, en Hilsen, et
kort Ord sin Naade eller Unaade tilkjende. Men
Fader paastod undertiden, at hans Moder ikke var
fri: hun blev tyranniseret af den Stemning, hun
selv havde skabt om sig, og maatte snige sig til
at vise Godhed, naar Ingen var tilstede, som
kunde blive skinsyg. Fader var den yngste af
dem Alle og, som det synes mig, vant til fra
Barndommen af at blive trængt lidt tilside. Han
blev i sin Familie, saavidt jeg kan skjønne ved at
mindes enkelte Bemærkninger, anseet for begavet,
men upraktisk. Hvis man havde havt Ord derfor,
vilde man rimeligvis have sagt, at der var Noget
af en Poets Natur i ham; men det faldt fra den,
tidligste Tid Ingen ind at iagttage eller opmuntre
en saadan Særegenhed eller tillægge den Værd,
og Fader opfattede aldrig sig selv paa denne
Maade. Man satte Pris paa hans Bemærkninger
som Noget, der kunde være sandt og træffende,
som Dom over noget Indtruffet; men rette sig
efter hans — den Yngstes — Mening om Noget,
der skulde besluttes, var en anden Sag. Indtil
sin Død blev han af hele Familien kaldt Oronche
(lille Aron), fordi de Alle havde seet ham voxe op,
medens det aldrig faldt Nogen ind at omtale den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
